Det er vigtigt at sikre mulighed for tørring og opbevaring af brænde til pejs eller brændeovn i form af udhus, skur eller overdækning i umiddelbar nærhed af huset.
Inden træet kan anvendes til brænde, bør det lagres i 1-2 år efter at det er kløvet, så træet bliver tilstrækkelig tørt.
Varmeenergien i træet afhænger af træsorten.
Løvtræ som eg, bøg og ask har en betydeligt højere brændværdi end f.eks. fyr, gran og lærk.
Brænde handles normalt i stablet rummeter.
En kasserummeter er det brænde, der kan være i en kasse på 1 m3, hvor brændet er smidt hulter til bulter.